Angst

Angst er som udgangspunkt en helt normal følelse, ligesom f. eks vrede, glæde, jalousi og afmagt.

Angstfølelsen er en del af det alarmberedskab, som gør os i stand til at reagere, hvis der opstår fare. Det er eksempelvis helt normalt at mærke en følelse af angst, hvis du oplever en ulykke helt tæt på eller andre former for chok, hvor noget lignende sker.

Når angst kommer til at fylde for meget og hæmmer vores hverdag, så bliver angsten til en sygdom. Hvis vi også aktiverer følelsen, altså får angst, uden at der er fare på færde så tyder det ofte på at angsten fylder for meget. I de tilfælde opstår angsten typisk ud af det blå og er stærkt overdrevet i forhold til situationen, man befinder sig i.

Angst kan se ud på mange måder, og der er forskellige former for angst. Angst påvirker både krop, følelser, tanker og adfærd. 

Kropslige symptomer: Vejrtrækning føles tungt, hyperventilation, trykken for brystet, muskelspændinger, rysten og svedeture, svimmelhed, ømhed og/eller sløret syn, maveproblemer evt. kvalme.

Følelsesmæssige symptomer:  Indre uro, vrede/frustration, skam, ked af det-hed eller depressive følelser.

Tankemæssige symptomer: Tankemylder/tankespind, katastrofetanker, frygt for sygdom eller at dø, frygt for at miste kontrol, overdreven bekymring om fremtiden, forvirring.

Adfærdsmæssige symptomer: Undgåelsesadfærd, kontroladfærd, isolation, misbrug eller andet der "dulmer" ubehaget.

Er du forældre til et barn med angst:

Hvis du har mistanke om, at dit barn måske har angst er det altid en god ide at søge egen læge først. Find ud af hvad det specifikt drejer sig om. Alt afhængig af graden af angst er der forskellige former for hjælp at hente. I psykoterapien arbejder jeg med angst som er inden for graden; let til moderat. 

Først og fremmest er det er vigtigt at du og dit barn lærer angsten at kende. 

Hvordan kommer den til udtryk, hvad er de typiske kropslige symptomer? 

Hvad kommer først, tanker eller kropslige udtryk? Hvordan er den opstået?

Sammen kan vi gå på opdagelse i hvordan jeres barns angst kommer til udtryk. I får redskaber til at støtte op om jeres barn og hvordan i balancerer mellem at være støttende og samtidig kærligt udfordrende, så angsten ikke kommer til at fylde for meget. Alt afhængig af barnets alder, kan i deltage i terapien sammen med jeres barn, hvis barnet er teenager og er tryg nok ved at være i terapi selv - laver vi en aftale om dette.

"3" gode råd til dig som forælder.

1. Som forælder er det vigtigt at anerkende barnets bekymringer og tage dem alvorlig. Men du skal også hjælpe barnet med at nå frem til mere hjælpsomme og realistiske tanker. Vær åben og nysgerrig og spørg hvad der kan være på spil, uden at dømme eller vurdere. 
2. Lad omgivelserne vide hvad der er på spil i forhold til jeres barn. Lav gerne aftaler med pædagoger/lærer om at det kan gå til dem hvis det bliver utrygt.
3. Lav aktiviteter sammen som handler om at få nervesystemet ned og i ro. Evt når barnet kommer fra skole. Sluk for div. sociale medier og andre ting så i sidder uforstyrret. Lav massage, fodbad, eller lyt til en guidet meditation. (Jeg kan anbefale "Dyb ro" eller "Dyb ro, kids" på you tube).
4. OG kære forældre.... lige et lille råd mere. Hvor lader du op? Har du et sted eller en person du kan tale med? Det kræver overskud og det kan være anstrengende at være forældre til et barn som har det rigtig skidt. Jeg ved det -for jeg har selv prøvet det. 

Metoder i terapi:

Uanset din alder er min tilgang i terapien altid meget holistisk. Jeg er undersøgene på at lære dig bedst muligt at kende, ud fra så mange vinkler som muligt. Det handler om at blive bevidst om hvad angst er for dig, evt. hvorfor den er opstået. Vi kan kun ændre det vi er bevidste om.

De mest anerkendte metoder inden for angst er b.la kognitiv og meta kognitive metoder, hvor man forsøger at forstå angsten ud fra at krop, følelser, tanker og adfærd påvirker hinanden. Eller den meta kognitive metode hvor man arbejder mere med, hvordan vi kan observerer at angsten er tanker og hvordan tankerne ikke skal fylde for meget.  Jeg arbejder også ud fra disse, men jeg bruger også kropslige metoder som mindfulness, guidede meditationer da jeg arbejder ud fra at krop, psyke og sind hænger sammen.