Hvem er jeg


Jeg hedder Lenette og er 48 år og bor sammen med min kæreste i Horsens. Jeg har en datter på 23 år der er bosiddende i Århus. Jeg er så heldig også at have og 2 bonus døtre på 21 og 23 år.

Hvem er jeg også? Ud over at være mor, kæreste, psykoterapeut, kropsterapeut, pædagog osv. så er jeg kvinde med et stort hjerte. Jeg brænder for det jeg laver, og det forestiller jeg mig, at det kan mærkes. Jeg er nærværende, lyttende og nysgerrig. Jeg gør meget ud af at skabe et trygt og tillidsfuldt rum, hvor der er plads til det du kommer med.

Jeg bliver let begejstret for at lære nyt, om mig selv, eller om temaer/uddannelser der beriger mig i forhold til mit arbejde og også personligt. 

Så jeg er også en kvinde der godt kan lide det alternative, jeg mediterer, går til breathwork, dansemeditation m.m. Så nyder jeg de øjeblikke i naturen hvor alt er stille, og helt fantastisk smukt.


Min baggrund og erfarring

Jeg er uddannet kropsterapeut hos Totum i 2024 og ID psykoterapeut i 2022, og har haft klienter igennem min uddannelse siden 2020.  Jeg er også uddannet  pædagog i 2003 og har de sidste 20 år arbejdet med børn med særlige udfordringer, både som pædagog og afdelingsleder. P.t har jeg en mere konsulterende funktion hvor jeg kører rundt i daginstitutioner og giver sparring og vejledning.

Specialpædagogik

Jeg har stor viden indenfor diagnoser som ADHD og Autisme spektrumforstyrrelse.

Jeg har igennem mit arbejde holdt mange oplæg til pædagoger omkring specialpædagogiske metoder og forståelse. Jeg vejleder til dagligt pædagoger i daginstitutioner der kan være udfordret på forskellige problematikker omkring et barn eller en børnegruppe. 

Forældre

Jeg har vejledt mange forældre med børn der har forskellige udfordringer. Mange har brug for konkrete værktøjer, men jeg møder også forældre der er i sorg over, at deres barn har fået en diagnose. Med min viden omkring specialpædagogik og baggrund som psykoterapeut kan jeg møde forældrene på en empatisk og tillidsfuld måde

Passion

Jeg har en stor passion for at hjælpe, vejlede eller støtte andre mennesker, der af forskellige årsager oplever svære perioder i livet. Jeg har selv oplevet hvor svært det kan være, når modgang og negative tanker præger ens hverdag og kommer til at fylde for meget. Terapi for mig, har betydet større indsigt og personlig udvikling. Jeg har fået større livsglæde og lethed ind i mit liv, hvilket generelt bare er lidt sjovere.

Alle fortjener at have det godt, hvorfor ikke lade mig støtte dig på din rejse, til at få det bedre.